DGI Huset Vejle er et moderne messe- og konferencecenter bestående af fem haller og arena Spektrum. I alt 10.000 m2 med gode fællesarealer, som giver råderum og fleksibilitet.
Huset er modulopdelt og fleksibelt, hvilket har stor betydning for det enkelte arrangement. Om det er en messe, en konference eller en udstilling, finder vi den individuelle løsning, som passer bedst.
Det betyder også, at vi kan skabe en tæt og hyggelig atmosfære, som gør det behageligt at være på messe. Husets mange glaspartier og åbne receptioner giver alle besøgende et lyst og venligt indtryk. Husets køkken er garant for afvekslende sund og lækker mad og har forskellige tilbud.
Nord-Fair har sit eget udstillingssystem og en skare af erfarne medarbejdere, hvilket betyder stor effektivitet og omkostningsbevidst politik.
DGI Huset Vejle har en optimal geografisk og trafikal placering, nord-syd, øst-vest. I Vejle mødes hovedvejene med forbindelse til alle større byer i landet, og byen nås let med både bil, fly og tog inden for kort tid fra alle egne af landet. Det tager fx. kun 2 ½ time fra København-Vejle eller Aalborg-Vejle, hvilket betyder at de fleste andre har kortere tid.